I foråret besluttede vi heldigvis også at åbne Møn Retreat op for Airbnb- og Bed & Breakfast gæster. Udover the usual suspects i form af de venligtsindede spøgelser, venner af huset, der bruger yogasalen til morgendans og lydprøver, behandlerrummene til diverse holistiske terapiformer og værelserne til filmoptagelser og midlertidigt asyl, bød sommeren derfor også på adskillige overraskelser.
Så bortset fra at lægge hus til planlagte retreats for entusiastiske repræsentanter for yoga- og pilates-folket, der altid fylder huset med ro og energi, stålsatte krigere fra U turn, der personificerede tro, håb og viljestyrke, sangvinske apotekere fra Vordingborg Kommune, der forstod at smide en fest, gæve gymnaster fra Gotved Instituttet, der manede til opstramning, dedikerede udforskere fra re:lead, der trak vejret helt ned i maven og verdens bedste danske hospitalsklovne, der burde have fripas til samtlige institutioner og arbejdspladser, og som fik alle til at trække vejret helt ind i hjertet, var der på begge sider af et længe ventet besøg af Parvathy Baul også uventede gæster på Vollerupgade 2A.
En tidligere kursist friede på tiårsdagen for deres møde til sin kæreste, der sagde nej til, at mødet skulle have fundet sted i værelse 28 og bedyrede, at det skete i værelset ved siden af.
Til gengæld sagde hun ja til det væsentlige. Og begge strålede de om kap med solen ved morgenbordet, hvor vi havde strøet rosenblade fra en have med ganske særlig betydning for det smukke par.
Tre hold bryllupsgæster, hvoraf det ene var direkte importeret fra Guds eget land og det mest stilfærdige af sin art, fejrede deres respektive bryllupper på Saftstationen inde ved siden af. Alle fik hinanden, levede lykkeligt og fyldte Møn Retreat med boblende forventning og kærlighed.
Og den betingelsesløse en af slagsen var, hvad vi fik at føle, da Parvathy Baul velsignede os med sin massive tilstedeværelse i begyndelsen af august. Her forestod hun en række workshops, hvor hun blandt andet indførte os i den gamle, indiske Baul tradition, der hylder det guddommelige og dets tilstedeværelse i alle mennesker.
Hendes kraft og duft hænger stadig i luften og i gardinerne på øverste etage i huset og alle etager i os.
Spøgelserne forholdt sig i øvrigt stilfærdigt til de mange og forskelligartede besøg og gjorde kun et væsen af sig i ny og næ for lige at markere, hvem der var her først.
En kattekilling fra nabolaget er her til gengæld ikke mere.
Den måtte lade livet i den ellers så sparsomme trafik på Fanefjord Kirkevej og blev stedt til hvile i “junglen” som det sig hør og bør.
Sidst men ikke mindst lagde en række europæiske rejsende, vandrere og cyklister vejen forbi Møn Retreat, der også husede fødselsdagsgæster, familier i alle generationer, ægtefolk og kærestefolk, venner og veninder, logebrødre, kaffesøstre, hyggeonkler og strikketanter.
Alt i alt en begivenhedsrig og berigende sæson, der går på hæld.
Og om lidt byder vi velkommen til efterårets første retreat i form af Sisse Siegumfeldt og Blå Himmel Yoga.
